Fordelene ved fædreorlov

The benefits of paternity leave - BIBS

På verdensplan tager fædre en mindre del af forældreorloven end mødre, når de får børn. Der er flere grunde til dette.

For at nævne et par stykker:

  • I mange lande har fædre mindre fædreorlov end mødre (1)
  • Økonomiske årsager, da betalt forældreorlov for mænd er mere begrænset end for kvinder (2).
  • Professionelle traditioner og arbejdspladskultur, som alle historisk set er betinget af, at mænd ikke tager en stor del af orloven, når de får et barn (3)

Hvorfor er fædreorlov så vigtig?

Men hvorfor påpeger forskere, regeringer og interesseorganisationer, at fædre netop bør tage en større andel af orloven? Det er det, vi vil se nærmere på i dette blogindlæg.

Det er vigtigt at øge fædres udnyttelse af orlov, fordi det menes at:

1. Styrk ligestillingen mellem kønnene i hjemmet

Først og fremmest sigter fremme af forældreorlov og fædreorlov for fædre mod at fremme en mere ligelig fordeling af omsorg og relateret husarbejde mellem kønnene, støtte moderens tilbagevenden til arbejdsmarkedet og skabe lige vilkår for kvinder og mænds indtræden på arbejdsmarkedet (4). Forlænget orlovsudnyttelse blandt mødre (5, 6) svækker deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket igen kan have en negativ effekt på kvinders karriereudvikling og indtjening (7).

Forældreorlov taget af fædre bidrager også til forældrenes evne til at forene familie- og arbejdsforpligtelser. Forskning viser også, at fædre, der tager fædreorlov eller forældreorlov, er mere tilbøjelige til at udføre opgaver som at fodre og bade børn (8).

2. Kan reducere barriererne for forældreskab

For det andet er fædres involvering i børnepasning også blevet knyttet til kvinders beslutninger om at få børn (9).

3. Kan have en positiv effekt på et barns udvikling

Endelig har fædre, der tager sig af børn tidligt, en tendens til at forblive mere involverede, efterhånden som børnene vokser op. Hvor fædre deltager mere i børnepasning og familieliv, oplever børn bedre kognitive og følelsesmæssige resultater og fysisk sundhed (10).

Selvom der ikke findes studier, der eksplicit konkluderer, at der er en sammenhæng mellem fædreorlov og, hvordan børn klarer sig senere i livet, tyder flere studier på, at børn, der vokser op med en nærværende og engageret far, klarer sig bedre i livet (8, 11, 12). Når børn har tætte forhold til en mandlig rollemodel, har de en tendens til at undgå højrisikoadfærd, de er mere tilbøjelige til at have velbetalte job og sunde, stabile forhold, når de vokser op.

Ny lovgivning kan bane vejen

Trods den positive effekt af fædres og fædres udtagelse af forældreorlov er fædres nuværende udtagelse af orlov lav i hele Europa.

EU's orlovsdirektiv pålagde EU-landene at implementere nationale regler om mindst 2 måneders øremærket, ikke-overførbar forældreorlov til hver forælder. Direktivet skal være implementeret senest i august 2022.

Data fra Danmark viste, at mødre i gennemsnit tog 280 dages barselsorlov, og fædre tog i gennemsnit 34 dage (13) i 2019. Forventningen er, at der med de nye regler vil være flere fædre, der tager mere fædreorlov i fremtiden.

Kilder:

  1. Globalization-partners.com/blog/maternity-and-paternity-leave-around-the-world-what-global-hr-teams-should-know
  2. Den Internationale Arbejdsorganisation. 2014. Barsel og faderskab på arbejdspladsen: Lov og praksis over hele verden. Genève: Den Internationale Arbejdsorganisation som 51-årig
  3. DOL POLITIKKORT; Fædreorlov: Hvorfor forældreorlov for fædre er så vigtig for arbejdende familier; www.dol.gov/sites/dolgov/files/OASP/legacy/files/PaternityBrief.pdf
  4. Europa-Parlamentet. 2014. 'En ny strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015.' Europa-Parlamentet. Pr. 12. oktober 2016: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2014/509984/IPOL_STU(2014)509984_EN.pdf
  5. Ruhm, CJ 1998. 'De økonomiske konsekvenser af forældreorlovspåbud: Lektioner fra Europa.' The Quarterly Journal of Economics. 113 (1): 285–317.
  6. Thévenon, O. & A. Solaz. 2013. 'Arbejdsmarkedseffekter af forældreorlovspolitikker i OECD-lande.' OECD Social, Employment and Migration Working Papers 141: 1–67.
  7. Orloff, AS 2009. 'Kønsbestemmelse i den komparative analyse af velfærdsstater: En uafsluttet dagsorden.' Sociological Theory 27 (3): 317–343.
  8. Allen, SM & Daly, KJ (2007): Virkningerne af faderinddragelse: En opdateret opsummering af evidensen. Arbejde (bind 7)
  9. Duvander, A.-Z. & G. Andersson. 'Ligestilling og fertilitet i Sverige.' Marriage & Family Review 39 (1–2): 121–142.
  10. Huerta, M. et al. (2013) Fædres orlov, fædres engagement og børns udvikling: Er de relaterede? Evidens fra fire OECD-lande, OECD Social, Employment and Migration Working Papers, nr. 140, OECD Publishing
  11. Opondo, C., Redshaw, M., Savange-McGlynn, E. og Quigley, MA (2016): Faderens involvering i tidlig børneopdragelse og adfærdsmæssige resultater hos deres præ-adolescente børn, BMJ Open, 6(11), 2016.
  12. Schober, PS (2016): Øget fædreinddragelse i børnepasning: Hvad ved vi om virkningerne på børns udvikling? DIW Berlin, Tysk Institut for Økonomisk Forskning, 2016.
  13. Danmark Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=45470